af Jes Holme Barkler | feb 11, 2019 | Nyheder
Odense, Faaborg og Svendborg OK har indledt et samarbejde omkring stafet og der er i o-service oprettet en klub der hedder Fyns stafet, som skal bruges når der tilmeldes til stafet, på samme måde som vi har Svendborg/OPI når det er divisionsløb vi tilmelder os. Når du er logget på o-service skal du inden du tilmelder dig gå i indstillinger og vælge den klub du skal bruge til det enkelte løb.
Allan Grundsøe, Odense OK, har tilbudt at være løbstilmelder for stafetsamarbejdet. Så vi skal finde en der vil være koordinationsgruppemedlem i Svendborg.
af Jes Holme Barkler | feb 6, 2019 | Nyheder
Husk at sætte kryds i kalenderen. Den 26. bliver vi efter træning og tegner de store linjer for orienteringsåret.
Se indbydelsen her: Indbydelse_Generalforsamling_2019.
Og Beretningen her
af admin | jan 29, 2019 | Nyheder
I forbindelse med at vores internet hosting udbyder Surftown er blevet solgt til Uno Euro, er vores hjemmesider blevet flyttet.
Dette har desværre også betydet at den gammel kendte genvej til O-Fyn tilmeldingen ikke længere virker.
Du kan dog stadig komme på O-Fyn, du skal bare bruge genvejen under Løb, her på hjemmesiden 🙂
Du kan også taste den direkte … adressen er :
http://www.fynsksprintcup.dk/o-fyn.svok.dk/listkalender.asp?numdays=60&minusdays=30
Hilsen
Bjørn
af Lene Banke | jan 26, 2019 | Nyheder
I år finder Påskeløbene sted ved Ulfborg i Vestjylland – midt i “ulveland”, så det bliver ekstra spændende denne gang!. Klubben har lejet “Birkedamhytten” Toksvigvej Arnborg 15 7400 Herning. Der er 37 sengepladser og alt i moderne faciliteter. “Birkedam” ligger på en dejlig naturgrund i udkanten af Birkebæk Plantage ca. 13 km syd for Herning. Tilmelding senest 7.april (lenebanke1@gmail.com eller mobil 2282 0847). Husk at fortælle hvor mange I er, og om I ønsker overnatning fra onsdag.
af admin | jan 26, 2019 | Nyheder
DM – nat i Holstenshusskoven.
Fåborg OK har budt ind på at arrangere DM nat 23 marts 2019. Fåborg – OO – og Svendborg OK
er gået sammen om at arrangere dette DM nat.
Svendborg OK har fået tildelt funktionen Parkering og trafikvagt, og jeg –Svend Johansen- har påtaget mig at være funktionsleder.
Der har den 26/1 været et mindre indledende funktionsledermøde på Holstenshus, og jeg har taget en del billeder og lavet en plan over P-forholdene, der vil være på arealerne rundt om alle ladebygningerne. Der skulle nu gerne melde sig 8 – 10 `frivillige` personer fra klubben, og nogle må gerne også være tilmeldt løbet også. Der skal bruges 6 personer, som vil skiftes lidt til at være ”trafikvagter” 3 forskellige steder fra startøjeblikket.
Stævneplads-mål-kiosk-opløb-stævnecenter mv. bliver indendørs i den største af laderne.
Tilmeld dig snarest og det er først til mølle – –
Inden løbet vil jeg sammenkalde til et lille info-møde (nok en tirsdag)
Med P- hilsen Svend Johansen
af Jes Holme Barkler | jan 24, 2019 | Nyheder
Optagelserne fra i lørdags kan bruges til nogle sjove øvelser i kortlæsning.
Prøv at kigge på siden Webroute øvelser – der er det forklaret.
Tue Lassen vurderer sværhedsgraden til at være fra 16 år og op, men voksenbegyndere og yngre børn kan nok godt få noget ud af de af øvelserne, der foregår ved bebyggelse – fx. opgave 2.