Webinar om den gode Ungdomstræning

Webinar om den gode Ungdomstræning

WEBINAR OM DEN GODE UNGDOMSTRÆNING 💻🏃‍♂️🏃‍♀️
I mange klubber er der stor spændvidde i ungdomsløbernes færdigheder. Nogle har måske løbet i mange år, andre er lige begyndt. Nogle er fysisk stærke, mens andre er spinkle. Endelig er der ikke mindst forskellen på den kognitive udvikling. Alt dette skal ungdomstræningen kunne rumme.
For at dele viden og erfaring, og give inspiration til det gode ungdomsarbejde i klubberne, afholder DOF webinar om ungdomstræning:
📅 onsdag d. 5. februar kl. 20:00-21:30
Der vil på webinaret være 3-4 oplæg fra forskellige klubber. Oplæggene handler om, hvad der er den gode træning i netop denne klub, og hvad man gør for at få alle med.
Efter oplæggene er der fri dialog og erfaringsudveksling om, hvordan vi laver god ungdomstræning med alle de forskelligheder, der er i forhold til udøverens kunnen, men også klubbernes muligheder.
Webinaret faciliteres af DOF’s børne- og ungekonsulenter Carsten Lausten og Jakob Edsen.
✍️ Tilmeld dig webinaret i O-service.
Divisionsturneringen 2025

Divisionsturneringen 2025

Klubbens farver skal i år forsvares ved tre løb:
2. division:
30. marts i Grund, SNAB
11. maj i Lindet, HTF
21. september i Hastrup, GORM
Hvor vi håber på at se rigtig mange SvOK’ere kæmpe om points til klubben.
Vil du være sydkredsmester, skal du også med til de to matcher i 1. division:
1. division:
13. april i Palsgaard, Horsens
15. juni i Vrøgum Øst, Esbjerg/West
Invitation om friluftsfaciliteter i Christiansminde

Invitation om friluftsfaciliteter i Christiansminde

Kære foreninger, skoler, kommune, private aktører, mv. – med interesse for outdoor/friluftsliv og Christiansminde,

I inviteres hermed til informationsmøde den 29. januar kl. 19-21 om projekt for ny facilitet for friluftsliv på Christiansminde, Svendborg. Møde vil foregå på Ørkildskolen Øst, i aulaen. (Østre Skole vej 2)
Tilmelding til mødet er påkrævet, SU søndag den 26. januar – tilmelding sker via flg. link: https://forms.gle/9sHSSPwY3guSNyCq6
Sammen med Geopark Det Sydfynske Øhav er foreningerne Christiansminde for Alle og Trailcenter Svendborg gået sammen om at udvikle og indfri et nyt ambitiøst projekt for friluftsliv på Christiansminde. Med blik for Christiansmindes historiske rolle som Svendborgs naturnære og rekreative samlingspunkt, og, ikke mindst, områdets unikke naturværdier i form af skov, strand, søer og hav, har projektet som målsætning at skabe en ny moderne facilitet og mødested for aktivitet og samvær i naturen – det være sig på land, i og på vandet. Den offentlige facilitet skal målrettes områdets mange nuværende naturnydere og friluftsaktiviteter, men skal også invitere nye målgrupper til aktivt at komme ud i naturen. Derudover skal besøgende gennem stedet lære om den sydfynske natur og om god skik i naturen og i mødet med andre brugere.
Projektet er endnu i den indledende fase og den fulde finansiering er endnu ikke tilvejebragt. Delvis økonomisk støtte er dog allerede hentet fra fonde og Svendborg Kommune. Sidstnævnte er en central medspiller i at realisere projektet.
Til mødet den 29. januar inviteres et bredt udsnit af kommende brugergrupper, med fokus på etablerede foreninger, samt relevante kommercielle og kommunale aktører. Hanne Ringgard Møller, formand for Kultur og Fritidsudvalget, vil byde velkommen. Projektets tovholdere vil fortælle om baggrunden og tankerne for projektet, om projektets organisering, og om den videre proces og mulighederne for at blive inddraget i arbejdet. Der vil selvfølgelig også blive mulighed for at få svar på spørgsmål.
[Vi vil blive glade for, hvis I kan dele ovenstående tekst og vedhæftede invitationer (i enten pdf eller billedformat) i jeres organisations netværk – bredt via facebook til relevante grupper/afdelinger eller direkte til personer I mener bør informeres. Vi ønsker at et så bredt udsnit af kommende brugere og interessenter inviteres]