Ny rengøringsplan

Desværre er der ikke så mange, der har meldt sig til tjansen, så det bliver lidt “Tordenskjolds soldater”! I er sat på til hver 3. mandag, men det behøver jo ikke lige at være på dagen – helst bare i løbet af ugen. Vi mangler håndklæder til toiletterne i klubhuset og til køkkenet, så trænger du til at få skiftet ud derhjemme, så tag gerne ét med

Træningsplan for efteråret

Træningsplan for efteråret

Der er lavet en foreløbig træningsplan for efteråret, da det viser sig at det går nemmere med at finde banelæggere, når vi planlægger langt frem.

Jeg har forsøgt at se efter alle begivenheder i andre kalendere og gættet på, hvornår vi holder julearrangementer etc.
Der er grønne celler med konkurrenceløb, gule celler hvor der ikke er træning. I kolonnen ved siden af tirsdagstræning er der beskrevet hvad der ellers sker i ugen.

Jeg har skrevet et forslag til et træningselement. Det er selvfølgelig frit for at banelæggeren laver noget andet. Vil man gerne lave en træning med elementet, kan man kontakte idemanden – mig. De lilla celler markerer træninger der er ved at blive til noget, resten er blot i ide-fasen.

Det er meningen at træningerne opstår som kalenderbegivenheder på hjemmesiden og facebook som vanligt, men det sker først når de enkelte træninger ligger mere fast.

Hvad kan du gøre?

  • Melde dig som banelægger. Skriv dig på som banelægger i regnearket i sjette kolonne.
  • Melde dig til at sætte poster ud inden eller samle ind bgefter eller lave kaffe, kage etc. i syvende kolonne
  • Komme med alle mulige andre forslag og spørgsmålMvh Jes

 

Find regnearket her:
https://docs.google.com/spreadsheets/d/14tzJCTUjbIO2_vxUYP8X0tSAfbJ-0tsQUybH4sNnF_s/edit?usp=sharing

 

Sådan kommer du til løb på Langeland

Sådan kommer du til løb på Langeland

Som du måske har læst i Øboen, er der JFM-orienteringsløb i Lohals i weekenden.

Er du ikke klubløber, eller har du ikke nået tilmeldingsfristen, kan du blot møde op på stævnepladsen i Lohals og købe et kort i en passende banelængde og sværhedsgrad på en åben bane. Kom i løbesko og tøj, der kan holde til skoven.

Bonus: I Odense OK er de vildt gode til Mini/maxi-O, så de står for børneaktivering, dvs de laver sjove ting med dine børn, mens du løber i skoven.

Lørdag middag løbes der Stafet, man mødes ved Bræmlevænget 3 i Lohals.
Du behøver ikke komme med et stafethold – de åbne baner er bare for én løber og kan købes fra kl. 12.30. Man kan starte på en åben bane mellem kl.12.30 og 13.30 Der er 4 forskellige åbne baner fra sværhedsgrad begynder på 2,5 km og op til svær sværhedsgrad på 6,7 km. Der er også en børnebane åben fra kl. 12.30-14.30.

Lørdag eftermiddag er der hyggesprint fra Lohals Camping kl. 17.00, hvor alle starter samtidig . Det er kortere end skovløb (2-3 km) og også nemmere orientering. Igen henvender du dig i stævneteltet for at få et kort.

Søndag morgen er der skovløb igen. Igen er stævnepladsen Bræmlevænget 3. De 6 forskellige åbne baner er fra 3 km begynder til 8,5 km svær. De kan købes indtil til kl. 11 og man kan starte mellem kl. 10 og 11.30. Der er også en børnebane åben fra kl. 10.30-12.30.


Vi har også andre løb på programmet den kommende tid. Næste tirsdagstræning er 27.august i Sofielund, da der den 20. er løb hos Faaborg OK. Kig i kalenderen for at se hvad der ellers er af løb og hvordan du kommer med.

Annika Verdensmester

Annika Verdensmester

Annika blev verdensmester lørdag da hendes team kom først på junior-VM’s sidste løbsdag.

Christina Reibert lagde ud og sendte Annika af sted på en andentur, og begge gik godt, men Ove og Randis barnebarn, Nikoline, havde 5 minutter til guldet. De besluttede at gå efter sølv, men da Frankrig fejler og Nikoline får kontakt ved næstsidste post, gav hun den fuld gas og vandt i en foto-finish med 1 sekund.

Nikoline Splittorff var i øvringt mesterskabets store profil med 3 guldmedaljer og en sølv.

Også Bjørn og Gittes datter Cæcilie viste evnerne ved senior-VM samtidig. Hun afholder desuden MTB-O-løb i september hvor alle kan prøve at cykle med kort og låne kortholder.

Klik her for Fyns Amts Avis artikel

Se reaktionerne efter løbet på facebook

Fotos: Foto Burmann.at