Løb i Hallind-skoven på tirsdag den 13/9 – og papir-test

Løb i Hallind-skoven på tirsdag den 13/9 – og papir-test

Start fra den lille parkeringsplads på Hallindskovvej (over for nr. 35)
Start fra kl. 17.30. Poster samles ind fra kl. 19.
Det vil ikke være helt blanke kort denne gang, men derfor kan det jo godt være en god idé at tage kompas med.
Alle er velkomne
Mvh Banelægger Torben
Update fra Ove:
Jeg har fået 50 ark af det papir, de bruger i Odense (kvit og frit fra firmaet i Horsens). Jeg synes, det umiddelbart virker rarere end det, vi plejer at bruge. Men der er vist noget med, at teksten kan gå i stykker, når man folder det. Så lad os prøve! Jeg har trykt kortene til i morgen på det, så jeg meget gerne vil have tilbagemeldinger om, hvad man synes er bedst?
KOM PÅ TRÆNERUDDANNELSER 2022/2023

KOM PÅ TRÆNERUDDANNELSER 2022/2023

Er du træner for børn eller unge orienteringsløbere? Eller kunne du tænke dig at blive det? Så vil en træneruddannelse være noget for dig.
Til november udbyder Dansk Orienterings-Forbund igen følgende træneruddannelser:
Træner 1
• Børnetræner (4-12 år)
• Ungdomstræner (13-20 år)
Træner 2
• Cheftræner
På DOF’s træneruddannelser får du viden og værktøjer, som sætter dig i stand til at skabe et godt træningsmiljø, hvor børn og unge udvikles og trives. Gennem faglig undervisning, opgaver og praktiske øvelser samt sparring med andre trænere får du ny viden og inspiration, som styrker dig i rollen som træner.
Uddannelserne består af ca. 25 timers undervisning, som fordeler sig fire onlinemoduler, én uddannelsesweekend samt et e-læringsmodul fra Danmarks Idrætsforbund.

Ny rengøringsplan

Helga har simpelthen tilbudt at tage rengøringen af klubhuset hver anden gang – så flot. Derfor skal alle vi andre kun gøre rent en enkelt gang i løbet af efteråret/foråret. Så derfor en revideret arbejdsplan i kalenderen. Mvh Lene

Naboklubberne inviterer til åbne træninger

Naboklubberne inviterer til åbne træninger

8/9: O-intro for nye løbere i Odense (vi mødes ved klubhuset kl 18.00). Mere øvede løbere kan snige sig med ved Fynbokarrusel-finalen, også ved klubhuset. Husk forhåndstilmelding på http://o-fyn.svok.dk/
15/9: Svanninge Bjerge – vi har fået lov at deltage i Faaborg OK’s træningsaften. Forhåndstilmelding nødvendig på http://o-fyn.svok.dk/
22/9: Hunderup – Kompas og Korridorløb. Jakob Q svinger taktstokken og lover som altid super træning.
29/9: Skibhusskoven – Grov/fin-orientering. Rasmus Iversen er dagens indpisker.