Indbydelse til Faaborg 3 dages

Indbydelse til Faaborg 3 dages

Læs hele indbydelsen her: Indbydelse til Faaborg 3 dages 2021

Faaborg Orienteringsklub indbyder til orienteringsløb i august 2021. I år bliver der igen tre løb- det første løbes i Holstenshuus, det andet i Sollerup og Svanninge Bjerge, og det sidste løb foregår i Haarby By.

Løbene er åbne for alle interesserede, både erfarne orienteringsløbere, men også løbere som kunne tænke sig en løbetur i skoven med kort og kompas. Der bliver lavet baner til både begyndere og erfarne, så alle kan få en god oplevelse.

Nye løbere kan låne kompas og kontrolbrik, og der vil være hjælp og instruktion. Velkommen til alle.

Løbene:

  1. løb: torsdag den 19. august i Holstenshuus. Banelægger: Andreas Mikkelsen

Mødested og parkering: Grønderupvej 8, 5600 Faaborg

  1. løb: tirsdag den 24. august i Sollerup og Svanninge Bjerge. Banelægger: Hans Larsen

Mødested og parkering: Sollerupgård, Sollerupvej 24, 5600 Faaborg

  1. løb: torsdag den 26. august Byløb i Haarby. Banelægger: Erik Damgård

Mødested og parkering: P-plads v Haarby Hallerne

 

Tilmelding senest tre dage før løbet på: http://www.fynsksprintcup.dk/o-fyn.svok.dk/

Årets Medlem

Årets Medlem

Medlemmet vi vælger som ‘årets’ i år
Har igen markeret sig i OK Svendborg
Hvem er det som med havemaskinen støjer?
Svinger leen til venstre og højre
Ukrudt og uønskede træers banemand
Til o-løb er han en bane treer-mand
Han er ankommet i en bil der er fræk
Med taget slået ned, mon han får træk?
Trækket fra krogen er dog mere interessant
Bakning med trailer klarer han elegant
Så campingvognen kan komme på plads i en fart
Trods mudderhuller og skidt og krat
Noget der endda kan nørder imponere
er hans talent for kort at georeferere
Navnet det afslører vi temmelig snart
Glemte vi at nævne han er en god kammerat?
Manden blev valgt med stemmerne to mod én
Kun konen ville for hans hyldest spænde ben
Leila sagde “Ole? Han laver aldrig en skid”
Vi andre siger alligevel tak for din flid.
Tak til Ole Axelsen fra årets-medlem-gruppen
Forårsafslutning på tirsdag i Ulbølle

Forårsafslutning på tirsdag i Ulbølle

Instruktion til Forårsafslutning 22/6 2021.

Vi afslutter foråret med to løb i to byer, efterfulgt af grill. Klubben giver grillmaden, men af hensyn til både indkøb til grill og printning af kort vil vi gerne have din tilmelding til de to ting på http://www.fynsksprintcup.dk/o-fyn.svok.dk/aktivitet.asp?id=793

Fra banelæggeren
Der er tegnet 2 nye kort på bestilling af V. skr. Friskole og  Idrætsefterskolen Ulbølle.
Kortene er i 1 : 1500  og  1 : 4000.  Vi “prøveløber” kortene inden skolerne får kortfilerne udleveret.
Der er samlet startV. Skr. Friskole Nyvej 7 5762 V. Skerninge kl. 1730, og når alle er i mål kører vi til Ulbølle Nyvej 71 (den gl. stationsbygning)  hvor der er jagtstart.
Der skal medbringes SI brikker. (Nogen tager nok lånebrikkerne med også) Der løbes mest på fast underlag og en del græsområder.  I Ulbølle løbes hen over fodboldbanerne, så hvis der spilles på disse løber man selvfølgelig ikke ind over banerne.
Kortene er på vores vandfaste papir og der er ikke løse definitioner.
Længste løbetur er på 4,7km.  og korteste er på 3,3km
I skal bare tilmelde jer – alle får de samme kort.

Jeg håber vi ses derude.  Hilsen Banelægger Svend

Johansen