af Jes Holme Barkler | aug 18, 2026 | Nyheder
Jan, Per og Annette havde en super dag i skoven med 6.klasse fra Stokkebækskolen i går. Dejligt vejr og interesserede elever. Mange løb både 2 og 3 gange. Det blev en sport at få den bedste tid. Godt 17 minutter på en let 3,2 km bane. Imponerende.
Jan var på SIMAC til deres introdag, og et par kommende søfolk var interesseret i at høre mere om vores sport. Spændende om de kigger forbi.
Onsdag morgen den 26/8 har vi Haarhs Skole på besøg. Sig til hvis du vil give et nap med, fx til Annette.
af Jes Holme Barkler | aug 17, 2026 | Nyheder
JFM stafet løb af stablen ved Kalø slotsruin i lørdags og dagen efter var der Lang i Marselisborg. 6 fra Svendborg OK var afsted, og Per vandt sin klasse begge dage.
Lørdag sammen med Erik Ljungdahl og Niels Rabølle i stafetten og også søndag kunne han kalde sig Jysk Fynsk mester.
Med i det østjyske var også Annette, Bjørn, Gitte, Luffe og Jes.
af Jes Holme Barkler | aug 13, 2026 | Nyheder
Kom og prøv o-løb 18.august – i efterårets første træning løber vi små baner i alle sværhedsgrader efter eget valg og laver en lille stafet ud af det.
Start kl 18 fra den lille p plads ind i Hallindskoven ved Linkenkærsvej. Lige nord for Rundkørslen, der fører til Thurø.
13 baner fra begynder til svær. 1.0-1.4 km, 1:5.000
Banelægger Jes

Hundelufter P Hallind
af Jes Holme Barkler | aug 12, 2026 | Nyheder
Vil du med til DM på mellemdistance (og det er også for begyndere) 22.aug og/eller JFM sprint 23.august
Så er der eftertilmelding lidt endnu i o-service.dk
De foregår begge nær Vejle.
af Jes Holme Barkler | aug 6, 2026 | Nyheder
Frem til d. 11. august ligger der 2 orienteringsbaner i Hallingskoven. Begge er svære baner; men der er jo ikke tidtagning, så giver man sig lidt tid, skulle det være til at løse, også hvis man ikke er så øvet. Posterne samt start og mål er blot mærket med små o-skærme ophængt tæt på stedet. Skærmene hænger i cirka 1,5 meters højde, og der er numre på posterne. Kortene ligger som pdf-filer her
Sommerløb Bane 1
Sommerløb Bane 2
Begge baner er små 4 km.
De er også på o-track, så du kan løbe dem med kort på mobilen, og se hvor du er, hvis du bruger appen.
Hvis du ikke selv kan printe kortene, kan du sende en SMS til 21257278. Så prøver vi at finde en løsning.
God sommer
Hilsen Ove
Staldtip næsten direkte fra hestens mule: Udenomsvejvalg er ikke nogen dårlig ide!