Divisionsturnering i Hastrup d. 2. april

Divisionsturnering i Hastrup d. 2. april

Vi skal alle sammen til divisionsturnering i Hastrup d. 2. april

Så er foråret over os, og allerede d. 2. april skal vi til divisionsturnering i Hastrup Plantage.

Ved divisionsturneringer tager vi afsted, ung som gammel, men aller helst ung, for at forsvare klubbens farver i hård dyst med de andre klubber i 3. division. Og husk, børn og unge tæller ekstra, så dem skal vi alle sammen have med!

Hastrup Plantage ligger ca 30 km NV for Vejle, så vi prøver at lave fælleskørsel derover. Tilmeld jer blot på o-service inden d. 24. marts, så sætter vi nogle kørselshold sammen. Husk at tilmelde som medlem af Svendborg/OPI. (Hvis I er i tvivl om hvordan, er Anita ekspert!)

Håber rigtigt mange, og specielt rigtigt mange af klubbens nyere medlemmer, har lyst til en fællestur i skoven. Divisionsturnering er lidt konkurrence, men først og fremmest hyggeligt samvær.

Ove