Skoven er forbavsende tør, set i forhold til al den regn vi har fået på det seneste. Kortet er opdateret med en masse “forbudte” områder, da der er både stillezoner og områder med biodiversitet, der skal tages hensyn til. Man må gerne færdes på de stier, der går gennem de skraverede områder. Der er et par steder, hvor der er markeret spang over vandløb, hvor det i virkeligheden er et væltet træ, der med forsigtighed kan bruges til overgang (markeret som spang på kortet). Det er til ære for den blå bane.

Kortvend på bane 1-6.

Der bliver stævneplads ved bålhytten midt i skoven. Start og mål er i umiddelbar nærhed til stævneplads.Der er sparsomt med parkering i skoven, så man kan parkere ved FGU på Ryttervej 59.