af Jes Holme Barkler | maj 29, 2024 | Nyheder
Hej flittige frivillige,
Dit navn er kommet på min liste da jeg søger input fra klubrødder der på den ene eller anden måde er engageret omkring vores divisionsmatcher som på mange måder er blevet dansk orienterings vigtigste stævner. Her samler vi flest af vores medlemmer og det er også ofte ved divisionsmatcherne vi får inviteret ny med til stævne for første gang.
Vi afholder i DOF 17. juni webinar om Den Gode Divisionsmatch hvor vi gerne vil have jer som deltagere, men også meget gerne få input fra jer eller andre fra jeres klub
- Har I en divisionsmatch ansvarlig og hvad består jobbet i?
- Gør I noget specielt omkring divisionsmatcherne (fælles transport, medrejsende trænere, fælles mad, fælles præmiering etc etc)
- Hvad er dine tanker om: Valg af terræn (skal begynder eller elite tilgodeses); er det ok at vi kommer i samme skov år efter år eller skal vi sigte efter jomfruelighed; Skal vi undgå terræner med meget brombær/brændenælder eller er en del af sporten? Transportafstand – afstand fra P til stævneplads; Servering på pladsen; Øvede eller uøvede banelæggere og kontrollanter? Resultatservice og online service; Hvad betyder det om divisionsmatchen ligger sammen med eliteaktiviteter? Børnebaner og andre børneaktiviteter og meget mere
Vi skrev på hjemsiden:
Dansk Orienterings-Forbund inviterer til webinar om den gode divisionsmatch, mandag den 17. juni kl. 20.00-21.30.
Divisionsmatcherne har over årene udviklet sig til at være det stævneformat hvor flest af DOF’s medlemmer tilmelder sig. Det er også ofte det stævne hvor vi får flest ny og mindre rutinerede med til at tilmelde sig. Divisionsmatcherne bliver derfor vores vigtigste stævner, når det gælder rekruttering og fastholdelse. Og når det nu er de gange om året hvor flest klubkammerater skal med til orientering, er det også her vi har den største forskellighed hvad angår erfaring, forventning, teknisk kunnen og fysisk formåen. Det er også her vi har klubbens yngste med til konkurrence og alle skal have en god oplevelse.
På webinaret gennemgår vi de vigtigste prioriteringer og hensyn, der kan hjælpe dig som stævneleder, funktionsleder og banelægger, til at arrangerer det bedst mulige stævne:
- Hvor skiller Divisionsmatchen sig ud fra mesterskabsstævner?
- Hvor skiller Divisionsmatchen sig ud fra vores mindste stævner?
- Hvad er en prioritetsrækkefølge af de forskellige elementer til stævnet?
- Hvordan laver man god skiltning og guidning?
- Hvad kan jeg gøre for at deltagerne får den gode oplevelse?
Webinaret bliver en kombination af indlæg fra DOF, tidligere og kommende stævneledere og divisionsmatchansvarlige fra klubber samt debat.
Med venlig hilsen/Best regards
Bo Simonsen
Direktør
Dansk Orienterings-Forbund
af Jes Holme Barkler | maj 29, 2024 | Nyheder
Lidt sent lægges dette link op – fristen var i går, men der er åbne baner på dagen:
https://horsensok.dk/bjerge-mul-2-juni-2024
Mads Mikkelsen skriver:
Løbet arrangeres af vores ungdomsløbere med støtte fra deres forældre og andre voksne, sådan at vi sikrer at kvaliteten på løbet holdes højt og samtidig giver de unge en god oplevelse med at arrangere løb.
Løbet arrangeres med de samme baner som til divisionsmatch, har man ikke lyst til at løbe sin aldersklasse kan man melde sig til en yngre klasse eller en åben bane der passer. Løbet er samtidig sidste afdeling af forårets løbsserie Midtjysk Ungdoms Liga, dvs. der er medaljer til ungdomsløberne og pokaler til de samlede vindere.
Idet vi håber at kunne tiltrække lidt flere tilmeldinger forlænger vi tilmeldingsfristen i o-service til tirsdag aften d. 28. maj.
Vi håber at se jer og mange fra jeres klubber!
af Jes Holme Barkler | maj 16, 2024 | Nyheder
De næste tre tirsdage (og to torsdag imellem) er der Fyns 5-daws oppe mod Odense.
Så gå på https://odense-ok.dk/fyns-5-dages-2024/ og tilmeld dig løbene.
Næste Svendborg træning er 11/6.
af Jes Holme Barkler | maj 12, 2024 | Nyheder
Randi fik sølv og Torben bronze ved sprint DM lørdag i Fredensborg.
Randi var to 2 sekunder fra sølvet på første split men fik løbet sig foran, mens Torben længe lå til en fjerdeplads, inden toeren fejlede sig bagud af feltet.
Ove deltog også og blev nummer 8 i sommervejret.
Tillykke til alle
af Jes Holme Barkler | maj 8, 2024 | Nyheder
På stævnesiden er der nu resultatliste for Gudme og beregnet ny samlet stilling.
Kandidater til at vinde den samlede 5-daws er markeret med fed
af Jes Holme Barkler | maj 8, 2024 | Nyheder
Instruktion til 5. afd. af Sydfyns 5-daws 14 maj 2024 kl. 1800
Skov: Hallingskov
Mødested, stævneplads og parkering: Øksenbjergvej 49, 5700 Svendborg, gps 55.062216 10.629283. Svendborg OK’s klubhus
Afstande: 800 m til start følg rødhvid snitzling. Mål stævneplads 1200 m.
Nyt kort ISOM 2017-2
Terræn: består af alt fra åben skov med god sigtbarhed til løbshindrende tætheder med begrænset sigtbarhed og undervegetation med brombær og kvas. MTB spor gennemløber store dele af skoven. Prøv at undgå konfrontation med cyklisterne.
Baner:
1 6,6 km 26 p 1:7500
2 5,2 km 23 p 1:7500
3 3,8 km 20 p 1:5000
4 3,4 km 16 p 1:5000
5 mellemsvær 3,2 km 14 p 1:7500
6 let 3,2 km 14 p 1:7500
7 begynder 2,7 km 16 p 1:7500
Mange poster i skoven og i nogle områder står posterne tæt!
Alle baner: Linkenkærsvej passeres både i begyndelsen og vej tilbage til stævnepladsen, her kan der forventes lidt trafik. Vær opmærksom
Brikaflæsningen foregår på stævnepladsen. Er nogen usikre på hjemturen til stævnepladsen, så vent ved målposten og følges ad.
Banelægger Per Storm Hansen