Bliv frivillig ved Landsstævnet 2022
Du og din forening har stadig chancen for at blive en del af det store fællesskab af frivillige til Landsstævnet i Svendborg. Jeg giver en oplevelse i bytte – og en skilling til klubkassen.
> Book din plads – helt uforpligtende – et af infomøderne og hør mere.
Som frivillig bliver du en del af et Landsstævne-fællesskab, som man ikke kan købe billet til. Du bliver en del af en eksklusiv gruppe, som får adgang til særlige frivilligzoner med forkælelse. Du får en unik oplevelse, når du er med til at skabe rammen for et fantastisk Landsstævne, sammen med din forening og 4.500 andre frivillige – og mulighed for at tjene lidt til klubkassen.
Er du nysgerrig på at blive frivillig til Landsstævnet…?
… så kom og mød mig, til ét af infomøderne i de fynske kommuner i september og oktober, og hør mere om opgaverne, og hvor meget klubkassen kan få ud af det.
Tilmeld dig og din forening til ét møde allerede i dag:
4. oktober i Rudkøbing (tilmeldingsfrist 29. september)
5. oktober i Fjordager (tilmeldingsfrist 30. september)
7. oktober i Ærøskøbing (tilmeldingsfrist 1. oktober)
13. oktober i Svendborg (tilmeldingsfrist 8. oktober)
Hvad forpligter du dig til? – Du forpligter dig ikke til noget ved at komme til infomøde.
Hvad kan du forvente af mødet? – En kort intro til planlægningen og viden om, hvordan du og din forening kan blive frivillige og hvilke konkrete opgaver, I kan blive en del af – og ikke mindst, hvad I kan få ud af det!
Kom alene – eller ta’ flere ildsjæle fra din forening med – til et af infomøderne på Fyn og hør mere om at blive frivillig til Landsstævnet.
> Læs mere om infomøderne og om at være frivillig på www.L2022.dk/frivillig
Jeg glæder mig til at se dig og jeg er klar til at svare på nysgerrige spørgsmål.
Med venlig hilsen
Jesper Larsson,
Frivilligansvarlig til Landsstævnet i Svendborg