Indbydelse til virtuelt Bingo

Indbydelse til virtuelt Bingo

Vi kan jo ikke holde vores sædvanlige hyggelige Bingo aften i klubhuset, så derfor prøver vi med et virtuelt alternativ:

Hvornår:       Tirsdag d. 15. december kl. 19.00

Hvor:             Google Meet

Hvordan:       Du får en mail med et link. Når tiden er inde (eller lidt før), klikker du på linket og følger anvisningerne. Så burde det virke!

Tilmelding:   Mail til splittorff@sydfynsmail.dk senest søndag d. 13. december kl. 20. Skriv navne, adresser og telefonnumre på alle deltagere (vi skal bruge adresserne til at fordele gevinsterne og telefonnumrene til at kontakte eventuelt manglende deltagere)

Forberedelse: Hver deltager laver en pakke til max. 25 kr. Pakken stilles mandag morgen d. 14. december inden kl. 9 synligt ved hoveddøren. Vi vil så i løbet af mandagen tage turen rundt og fordele gevinster og spilleplader.

Spilleplader: Alle får et A4 ark med to plader. I får pladerne på papir til at lægge brikker på; men pladerne vil også være vedlagt mailene som PDF-filer. Så kan man have pladerne på en tablet eller lignende og eventuelt forstørre billederne. Vi holder os til 2 plader til hver givet omstændighederne; men der er naturligvis de samme gevinster som altid.

Håber rigtigt mange har lyst til en lidt alternativ julekomsammen.

Julehilsen Randi og Ove

Selvbetjeningsløb – fra 24. nov. til 26. nov.

Selvbetjeningsløb – fra 24. nov. til 26. nov.

Tirsdagstræning er forlænget: kan løbes fra tirsdag 24. november kl.10:00 til torsdag 26. november kl. 20:00

Der tilbydes tre baner: 3,0 km, 4,4 km og 5,8 km. De to lange baner starter ved klubhuset og den korte bane starter ved p-pladsen på Hallindskovvej. Terrænet byder på asfalt, grusstier, græs og skov. Forbudte områder må under ingen omstændigheder bruges. Kortudsnittet er representativt. Posterne er markeret med små refleksskærme. Ingen tidtagning. Sværhedsgraden ligger mellem svær og mellemsvær. Banerne er tænkt som mørketræning, men kan også løbes i dagslys.

Kortene findes som print-selv og i kortkasse ved klubhuset

Print-selv-baner her:
Træning 24 november 2020 kort PDF
Træning 24 november 2020 mellem PDF
Træning 24 november 2020 lang PDF

Byfræs fra Rema 1000 på tirsdag

Byfræs fra Rema 1000 på tirsdag

Byfræs tirsdag d. 17. nov 2020

Mødested: Tvedvej 58 – 86 (parkeringspladsen ved Rema 1000).

Bane 1: 5,3 km.

Bane 2: 3,9 km.

Bane 3: 3,2 km.

Kort: Svendborg Øst 1:4.000. Der løbes på gader og (uoplyste) stisystemer. Nogle steder kan man vælge vejvalg gennem skov.

Banelægger Ove

Corona info:
Kom tidligt de af jer, der kan. Vi holder starten åben fra 17.30 til 18.30.
Der er ingen spisning i klubhuset bagefter